- Top billedet

Privatlivspolitik

 

Behandling af oplysninger

I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og eventuelle behandling af dig som patient, så indsamler og behandler Frederiksstadens Røntgen- og Ultralydsklinik en række personoplysninger om dig.
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Frederiksstadens Røntgen- og Ultralydsklinik behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.

 

Typer af oplysninger

Frederiksstadens Røntgen- og Ultralydsklinik indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang, som er relevant for netop dig):

Almindelige kategorier af personoplysninger:
• Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer, køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer, uddannelse samt informationer relevant for afregning.

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):
• Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.

 

Formål

  • Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
  • Vores undersøgelse, diagnostisk og eventuelle behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med, eller henvisning til, andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Afregningsformål
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.:
    •  Dokumentationspligt
    • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
    • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder, men ikke begrænset til, at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
    • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
    • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
    • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
    • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter
    • Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning

 

Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

 

Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse, henvisende læge eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagne oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

 

Videregivelse af personoplysninger

I det omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

  • Der videregives oplysninger til, andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
  • Der videregives oplysninger til andre myndigheder, kliniske kvalitetsdatabaser, Det Danske Vaccinationsregister, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Du har, som patient adgang til dine egne oplysninger (egen-acces).
  • Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
  • Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne.
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for sundhedsydelser, videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer eller til andet afregningssted, som betaler for din diagnostik/behandling (f.eks. forsikringsselskaber eller andre udbydere af sundhedsprodukter).
  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren.
  • Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.
  • Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til den henvisende læge og det henvisende sygehus, forsikringsselskab eller sundhedsudbyder, efter nærmere aftale med dig.
  • I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber.

 

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h)
  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9
  • Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp §§ 20-23 samt sundhedsloven
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier sker efter reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser i medfør af autorisationsloven
  • Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling under sygesikringen fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp § 49 og sundhedsloven
  • Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten receptserveren efter reglerne i sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3
  • Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient
  • Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og behandlingsforløb sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til henvisende sygehus efter reglerne i sundhedslovens kap. 9.
  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a)
  • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43
  • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i sundhedslovens § 45.


Adgang til patientjournalen

Det fremgår af sundhedslovens § 42a, stk. 1, at læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og andre med særlig kompetence, ubegrænset kan indhente de elektroniske helbredsoplysninger, øvrige oplysninger om rent private forhold samt andre fortrolige oplysninger, der er nødvendige og relevante i forbindelse med en patientbehandling.

Personale med sekretærfunktioner er ikke nævnt i § 42a, stk. 1, men ifølge sundhedslovens § 42a, stk. 10, kan en sundhedsperson under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til. Personale med sekretærfunktioner kan således, med tilladelse, både skrive og slå op i elektroniske systemer, der indeholder helbredsoplysninger m.v.


I henhold til Sundhedsloven § 42a, Stk. 4 har den ledende speciallæge og den dataansvarlige på Frederiksstadens rtg. og ul. klinik givet tilladelse til, at sekretærer ansat på klinikken, kan foretage opslag i de elektroniske systemer, som indeholder klinikkens patientdata, efter lovgivningen i § 42a stk. 1. Tilladelsen er givet til den nævnte personalegruppe for at den kan varetage de funktioner og opgaver, som den er beskæftiget med i klinikken.

 

Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

 

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af, og efter instruks, fra os. Vores patientdatabehandlere er p.t.

  • MyClinic
  • Sectra Danmark

 

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor jeg/vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.

 

Sikkerhed

Vi beskytter dine personoplysninger. Derfor har vi et kvalitetssikringssystem, som indeholder retningslinjer for data sikkerhed og fortrolighed. I tilfælde af et væsentligt sikkerhedsbrud, som medfører skade eller væsentlig ulempe, så vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet, så hurtigt som muligt sammen med at vi underretter Datatilsynet.

 

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder:

  • retten til indsigt i personoplysninger,
  • retten til at få ændret ukorrekte oplysninger,
  • retten til at få slettet oplysninger,
  • retten til at få begrænset oplysninger,
  • retten til dataportabilitet,
  • retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).

 

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
Se kontaktoplysninger og mere om klageadgang her: www.datatilsynet.dk

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på følgende adresse:

Frederiksstadens Røntgen- og Ultralydsklinik
Store Kongensgade 90 A
1264 København K
+45 33 13 43 26
Danmark

Du kan også benytte vores mail, som du finder nederst på hjemmesiden, men vi gør venligst opmærksom på, at mailen ikke er krypteret, hvorfor vi fraråder at anvende personrelaterede data.

Telefon+45 33 13 43 26

Patient

 

Telefontider

Man - Tors
kl. 9 -12 og 13 -15.45

Fredag
kl. 9 -12 

Frederiksstadens-logo

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere