- Top billedet

Forberedelse til undersøgelse

I det følgende kan du læse om din forberedelse til den type undersøgelse, som du skal have foretaget:

Forberedelse til Røntgenundersøgelser

Røntgenundersøgelser uden kontrast (almindelige røntgen undersøgelser):
Der er ingen forberedelse til almindelige røntgenundersøgelser uden kontrast. Afhængig af området, som skal undersøges, kan det være en fordel af tage løst, behageligt tøj på, idet det er lettere at tage af og på. Eventuelle smykker, briller, piercinger og andre metalgenstande kan blive nødvendige at tage af, og det er en fordel at kende til indopererede metalgenstande.
 
Røntgenundersøgelse med kontrast HSG (HysteroSalpingoGrafi) / Fertilitetsundersøgelse:
Der skal foreligge en negativ chlamydia test, som maksimalt må være 6 mdr. gammel. Ved allergi og/eller kontrastreaktioner skal dette oplyses til personalet for at vurdere om undersøgelsen kan foretages, eller om den ikke bør udføres pga. risiko for allergiske reaktioner. Dette er overordentligt sjældent med moderne vandopløselige kontrastmidler.

HSG undersøgelsen skal foretages indenfor 10 dage efter 1 menstruationsdag. Kvinden må ikke bløde på us. dagen, have underlivsinfektioner eller symptomer på dette (ildelugtende udflåd/vaginal kløe). Ved mistanke om graviditet på us. dato, må HSG ej udføres og pt. kan komme igen i næste cyklus efter negativ graviditetstest.

 

Forberedelse til Ultralyd (UL)

UL af bughulen (Abdomen):
Du skal faste 4 timer før undersøgelsestidspunktet. Dette gælder både ved scanning af øvre og nedre del af maven.
Når du faster, må du hverken drikke, spise eller ryge i 4 timer op til undersøgelsen.
 
UL af nyrer og urinblære:
Du skal drikke rigeligt (1 liter) senest 1 time før undersøgelsen, for at få fyldt urinblære, og du må ikke tømme blæren før undersøgelsen af din blære er foretaget.
 
UL af bløddele på arme, ben, hals, hoved, brystkasse, pung og bryster:
Ingen forberedelse.
 
Brystundersøgelser (Klinisk Mammografi, Ultralyd og bipsier):
Undgå fed creme, talkum og pudder på brysterne  //  Fordi det vanskeliggør undersøgelsen.

Oplys personalet om graviditet før undersøgelsen  //  Fordi vi kun foretager mammografi på gravide, hvis det er absolut nødvendigt.

Hvis du ammer skal brysterne helst tømmes for mælk før us.  //  Fordi billederne bliver bedre, og det spænder mindre, når billederne bliver taget.

Oplys personalet om brystimplantater før undersøgelsen  //  Vi kan godt foretage mammografi på dig, selvom du har implantater, uanset om de sidder foran eller bag brystmusklen. Det er velkendt, at brystimplantater har en naturlig begrænset holdbarhedsperiode, og der bliver årligt foretaget tusindvis af mammografier på kvinder med implantater, uden at det kan dokumenteres, at mammografi har været eneårsag til ruptur/lækage. Omvendt kan det ikke udelukkes, at et ældre, mørnet implantat kan revne når brystet klemmes, hvorfor vi kan tage hensyn, men ikke garantere mod lækage af et implantat.

Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du oplyse det til personalet  //  Ved behov for biopsi.

Hvis du er allergisk eller har intolerans for lokalbedøvelse, skal du oplyse det til personalet  //  Ved behov for biopsi.

Telefon+45 33 13 43 26

Patient

 

Telefontider

Man - Tors
kl. 9 -12 og 13 -15.45

Fredag
kl. 9 -12 

Frederiksstadens-logo