- Top billedet

Om røntgenundersøgelser

Hvad er røntgen?

Røntgenstråling er elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pm til 10 nm, og er ioniserende stråling, på samme måde som stråling fra verdensrummet. Røntgenstrålingen blev opdaget af den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen den 8. november 1895. Conrad Röntgen betegnede strålingen som "X", for at vise at den var af ukendt art. Denne betegnelse anvendes fortsat i visse lande, mens andre anvender navnet 'røntgen' i forbindelse med strålingen. Røntgen modtog den første Nobelpris i fysik i 1901 for sin opdagelse.


Hvordan anvendes røntgen til diagnostik?

Et røntgenapparat er grundlæggende som et kamera. Men hvor et almindeligt kamera, anvender synligt lys til at eksponere billedet, anvender et røntgenapparat i stedet for røntgenstråler. Røntgenstråler har blot et højere energiniveau i forhold til synligt lys, og kan derfor trænge igennem forskellige materialer.

Når et røntgenapparat sender stråler gennem et menneske og ud på en detektorplade, absorberer knogler, muskler, fedt, bindevæv og andet væv strålerne i forskellige grader. Derved vil der på filmen fremkomme et billede i gråtoner, afhængig af vævets opbygning. Jo mere vævet absorberer røntgenstrålerne, desto hvidere bliver området på billedet, og jo mindre der bliver absorberet, desto mørkere bliver billedet. Dette er årsagen til at knoglerne bliver hvide og vævet bliver mørkere, mens luften i lungerne bliver helt sort.

Hvis man ønsker at undersøge organer kan man supplere med anvendelse af kontrast, som absorberer røntgenstråler, og derved viser vævet med kontrasten tydeligere eller man kan anvende mindre energiholdig stråling, som f.eks. ved mammografi.

 

Hvilke undersøgelser foretages på Frederiksstadens klinik?

Se undersøgelser her >>

 

Forberedelse til røntgenundersøgelse

Der er ingen forberedelse til almindelige røntgenundersøgelser uden kontrast. Afhængig af området, som skal undersøges, kan det være en fordel af tage løst, behageligt tøj på, idet det er lettere at tage af og på. Eventuelle smykker, briller, piercinger og andre metalgenstande kan blive nødvendige at tage af, og det er en fordel at kende til indopererede metalgenstande.

 

Hvordan foregår røntgenundersøgelsen?

En radiograf vil informere dig om undersøgelsen, og vil hjælpe dig med at stå, sidde eller ligge i den rigtige position for at kunne fremstille billeder af området, som skal undersøges. Der kan nogle gange være tale om optagelser med belastning af området, som skal diagnosticeres. Andre gange kan der være behov for funktions optagelser. Ved kontrastundersøgelser vil der blive givet kontrast i forbindelse med undersøgelsen efter information og gensidig overenskomst mellem klinikkens personale og dig. Radiografen vil hjælpe dig med alle dele af undersøgelserne, og er først tilfreds, når billedkvaliteten er i top, hvorfor der nogle gange kan blive tale om flere optagelser. Du kan selv hjælpe med til at billederne bliver gode, ved at holde dig i ro når billedet skal tages, herunder hold vejret, men som med de andre dele af undersøgelsen, vil du også blive vejledt på dette område.

 

Efter Røntgen undersøgelsen

Efter undersøgelsen kan du blot tage dit tøj på og fortsætte din dag. Svaret på undersøgelsen går til henvisende instans, efter aftale. Vi opfordrer dig til altid at følge op på svaret.

 

Risiko og bivirkninger ved Røntgenundersøgelse

Læs mere om risiko ved Røntgen >>

 

Telefon+45 33 13 43 26

Telefontider

Man - Tors
kl. 9 -12 og 13 -15.45

Fredag
kl. 9 -12 

 

 

 

røngtenundersøgelser

Frederiksstadens-logo