- Top billedet

Om Brystsygdom

Når man skal have foretaget brystdiagnostik, er det ofte på baggrund af en bekymring om brystkræft. Heldigvis er de fleste af vore patienter raske, og der er mange godartede forklaringer på ændringer af brysterne. Vi har i det følgende samlet lidt baggrunds information om brystkræft, og diagnostik.

Generelt om brystkræft:

Antallet af ny tilfælde af brystkræft har gennem de seneste ca. 50 år været stigende og indførelsen af screening har de seneste år har medført at flere er blevet opdaget. I perioden 2009-2013 blev der fundet ca. 4.900 tilfælde/år, heraf udgør brystkræft hos mænd ca. 30 tilfælde/år. Hos mænd ses brystkræft typisk efter 50 års alderen.

 

Hos kvinder ses ca. 15% af brystkræft tilfældene hos kvinder under 50 år, heraf 1% hos kvinder under 35 år. Ca. 25% ses i aldersgruppen 50–59 år, 35% i aldersgruppen 60–69 år og 25% ses hos kvinder ≥ 70 år. Der skønnes at leve ca. 50.000 kvinder med brystkræft i Danmark. Prognosen er blevet forbedret gennem de seneste 35 år, og 5 års dødeligheden er faldet fra ca. 40% til ca. 15%.

 

Symptomer ved brystkræft

Knuder i brystet

De fleste knuder opdages af kvinden selv (eller i få tilfælde af manden selv). Det er oftest en knude, som er årsagen til fund af brystkræft, - og til kontakt til egen læge. Knuder kan sidde overalt i brystet, helt op til kravebenene og i den udløber af brystvævet, som løber op mod armhulen.

Knudebegrebet er meget vanskelige at definere præcist, idet der jo grundlæggende blot er tale om konsistensforskelle, hvor de mere faste områder defineres som ”knuder”. Derfor vil supplerende klinisk mammografi meget ofte være nødvendig, og vil heldigvis oftest afsløre at en knude ikke er kræft.

Ændret brystfacon

F.eks. i form af rynker i huden, hvor en kræft kan få huden til at trække sig indad, og derved danne rynker eller appelsin lignende hudområde. Der kan også være tale om frembuling af brystet, pga. underliggende øget fylde.

 

Indtrækning af brystvorten

Er blot en variation af den ændrede brystfacon, og opstår når kræften sidder centralt bag brystvorten, og dermed kan trække den ind. Omvendt er indtrukne brystvorter et hyppigt forekommende naturligt fænomen, som kan være normalvariation eller betinget af inflammation i brystvævet, - f.eks. i form af Ductektasisyndrom (DES).

Sår på brystvorten eller det brune område (Areola)

Sår eller eksem på brystvorten kan også tyde på brystkræft, i form af en bestemt kræfttype ved navn Paget’s disease. Denne kræftform er i sig selv meget godmodig, og kan helbredes fuldstændigt, men nogle patienter med Paget´s disease har også underliggende kræftformer i brystet af anden type.

Blod eller Væske fra brystvorten

Hvis der spontant kommer lidt væske eller blod fra en brystvorte, kan det være tegn på brystkræft, og bør undersøges. Oftest er der dog tale om normale forhold.

Hævede lymfeknuder

Knuder eller hævelse i armhulen kan være tegn på brystkræft, idet brystkræft ofte spreder sig til armhulen fra brystet. Der kan også opstå primær brystkræft i armhuleområdet, fordi der findes lidt kirtelvæv op mod armhulerne. Det er dog sjældent med brystkræft, der opstår i armhulen primært.

Betændelsestegn

Brystkræft kan i sjældne tilfælde vise sig som en betændelseslignende tilstand, hvor de typiske tegn på betændelse ses med rødme, varme og hævelse. Der findes dog ingen bakterier, men reaktionen skyldes kroppens reaktion på brystkræften. Tilstanden er heldigvis sjælden i forhold til almindeligt forekommende brystinfektion, men dette er baggrunden for at en brystbetændelse altid bør undersøges og behandles.

Sår på brystet

Sår på brystet er oftest ikke brystkræft, idet sår næsten kun ses i senere faser af brystkræft, som for længst har vist sig ved andre af de ovenstående symptomer.

 

Smerter

Smerter i brystet, er nævnt her, selvom der ikke er påvist sammenhæng med brystkræft. Årsagen er, at der kan teoretiseres over, at selvom brystkræft i sig selv ikke gør ondt, kan en rumopfyldende knude forårsage øget tryk på et i forvejen hormonelt stimuleret bryst og dermed give smerter. Bryster er særdeles følsomme for blodets hormonindhold, især østrogen og progesteron, men også prolaktin. Smerter og ømhed af brysterne er derfor et meget udbredt symptom.

 

Ved behov for yderligere information om brystkræft

De dansksprogede netadresser:

Kræftens bekæmpelse >  (generelt om brystkræft)

Sundhedsstyrelsen >  (om screening og brystkræftpakkeforløb)

Regionernes informationsside >> (pakke- og udredningsforløb)

De engelsksprogede netadresser:

 ”National Cancer Institute”, U.S.A. >

Cancer Australia, Australian Government >

 

Hvad er min brystkræft risiko?

Den gennemsnitlige brystkræft risiko for en kvinde i Danmark ligger på ca. 10-11 %. Tallet ændrer sig løbende både pga. adfærdsændringer i befolkningen samt ændringer i sammensætningen af befolkningen, - og der er samtidig betydelige individuelle forskelle i risikoprofil.

Der er ikke udviklet offentligt tilgængelige redskaber til vurdering af brystkræft risikoen for danske kvinder, - og mænd, - men de nationale sundhedsmyndigheder i U.S.A. og Australien har udviklet modeller til at beregne brystkræft risikoen for en person under bestemte forhold i de to lande. Eftersom befolknings sammensætningen er anderledes i begge lande og miljøet også er, kan man ikke med sikkerhed overføre beregningerne til danske forhold, men modellerne kan anvendes til at vurdere ens risiko, hvis man var født og opvokset i de to lande, og umiddelbart skønnes tallene at ligge meget tæt på danske forhold.

Vurderingerne foretages ved at anvende det Amerikanske, Nationale Cancer Insitut´s ”Breast Cancer Risk Assessment Tool”, som kan ses her >

og/eller det Australske, Australian Government, Cancer Australia, ”Calculate your risk”, som kan ses her >

 

Er der fornuft i at lade sig undersøge?

Et nyt videnskabeligt studie publiceret i British Journal of Cancer har dokumenteret, at Kvinder i Danmark og Storbritannien har haft en lavere overlevelse efter brystkræft, end kvinder i Australien, Canada, Norge og Sverige i perioden 2000-2007.

 

3-års overlevelsen for danske kvinder var 89 procent, hvilket var på niveau med Storbritannien, men lavere end i de andre fire lande, der lå på 91-94 procent. Studiet undersøgte, om forskellene mellem landene kunne forklares ved forskelle i sygdomsstadie på diagnosetidspunktet, og fandt at kun 30 procent af danske kvinder blev diagnosticeret i tidligt sygdomsstadie (stadium I), sammenlignet med 42-45 procent i de andre fem lande. 


Ifølge forskerne kan en medvirkende forklaring på den lavere overlevelse blandt danske kvinder være, at kvinderne bliver diagnosticeret i senere stadier, formentlig på grund af at Danmark, som det eneste land i undersøgelsen, ikke havde udrullet et nationalt screeningsprogram for brystkræft før 2007.

 

Andre studier, som har sammenlignet screenings programmer i Holland, Storbritannien og U.S.A. viser, at der er et tydligt sammenhæng, imellem hvor meget man undersøger, og mængden af brystkræft, som findes, og hvilket sygdomsstadie, der konstateres. Samtidig er der dokumentation for, at almindelig screening med mammografi alene, med 2 års intervaller, reducerer brystkræft dødeligheden med ca. 25-30 %, for gruppen af kvinder, som lader sig undersøge. Sammenfattende tyder undersøgelserne på, at jo mere man undersøger, desto mere cancer finder man i tidligere sygdomsstadier, og at diagnostikken derved øger overlevelsen.

Frederiksstadens-logo